Kapitel 1: Mysterier ved istishias Øje
Ayora og Aramil, et usandsynligt og meget umage makkerpar, lærte bedre hindanden at kende ved at undersøge mystiske symboler og bekæmpe farlige planter ved Istishias Øje. Læs om råd fra vise elvere, magiske potions, og en enorm ildspydende salamander.
HANDLINGS REFERAT
5/27/202410 min read


Forberedelser i krigerlunden
I hjertet af Krigerlunden står Ayora, den jordnære druide, og Aramil, den adelige cleric. Deres skæbner er fjerntliggende men alligevel forenede i denne tid af forberedelse. Imens deres læremestre ser til, bliver de instrueret af Aiella Sandseer, ceremonimester og en af skovens mest respekterede krigere.
"Ayoa, Aramil, husk at en ægte vogter skal kende sin modstander først og fremmest. Empati for dem, man møder med sine våben, er afgørende," erklærer Aiella med et alvorligt blik. Aramil, med sit adelige ophav, nikker højtideligt, mens Ayoa skjuler et suk. En hel dag i selskab med det adelige barnebarn af Eldar Gelanodel… Den udvalgte cleric af Istishias tempel… Den førstefødte søn af Allania og Erlathan Gelanodel… Velgøereren og velsigneren Aramil Gelanodel… Nej, dette har absolut ikke Ayoas umiddelbare interesse.
Ayora, der altid har følt sig mere hjemme blandt skovens dyr end blandt mennesker, ser næsten med rædsel på udsigten til at tilbringe dagen med den højtidelige Aramil. Aramil, på den anden side, forsøger at smile venligt, men det er tydeligt, at han er lige så utilpas ved situationen. Han er vant til opmærksomhed og respekt, men han ved også, at hans bedstefar, Eldar Gelanodel, aldrig har været tilfreds med noget, han har gjort.
Men netop som Ayoa er ved at trække sig væk, kommer Allania Gelanodel, første ranger af Mmashe-stammen, stormende ind i Krigerlunden. Hun ser ud til at have fart på, og hendes ansigt er bekymret.
"Ayoa, Aramil, der er noget galt ved Istishias Øje. En mystisk tåge og underlig dyreopførsel er blevet rapporteret," siger hun hurtigt. Ayoa overvejer kort og beslutter sig for at følge Aiellas råd om at lære Aramil at kende, selvom det er mod hendes natur. Hun kan ikke modstå muligheden for at hjælpe skovens dyr, og måske kan hun få Aramil til at se lidt mindre selvhøjtidelig ud i processen.
Med en blanding af modvilje og pligtfølelse begiver de sig afsted mod Istishias Øje. Ayoa undrer sig over, hvordan hun endte i denne situation, mens Aramil føler vægten af sin families forventninger på sine skuldre. Dette skal nok blive en interessant dag.


Uro ved Istishias øje
Ayora og Aramil begiver sig afsted, men ikke uden en vis modvilje fra Ayoras side. På vejen mod Istishias Øje går Aramil med den ynde og værdighed, der er passende for en adelig elver, mens Ayoa med sine jordnære instinkter allerede er fokuseret på skovens signaler omkring dem.
De når hurtigt området nær søen, hvor de straks bemærker noget besynderligt. Træer med brændemærkede symboler dukker op langs deres sti. Aramil, der har et skarpt øje for detaljer og en dyb forståelse for magi, stopper op for at undersøge dem.
"Disse symboler er brændt fast med magi," siger Aramil med en vis autoritet. "Ingen tegn på værktøj eller flammer. Det er tydeligvis en form for magisk indgriben."
Ayora nikker, mens hun forsøger at skjule sin irritation. Aramil fortsætter med at forklare, mens de bevæger sig dybere ind i skoven.
Da de nærmer sig søen, bliver tågen tykkere og varmere, så tæt at det er svært at få vejret, og deres synsvidde reduceres til kun 20 fod. Midt i tågen hører de en knitrende lyd. Ayoa lytter intenst og leder dem dybere ind i tågen, hvor de pludselig finder sig selv omgivet af besynderlige vinstokke, der springer op af jorden. Vinstokkene bobler og syder, som om de indeholder kogende saft.
"Pas på!" hvisker Ayoa og trækker sig tilbage. Hun trækker sin dolk og kaster den mod en af vinstokkene, men tågen sluger dolken, og den forsvinder uden spor. Aramil reagerer hurtigt og kaster "Resistance" på sig selv, hvilket kræver en besværgelse af ord, der straks tiltrækker plantens opmærksomhed.
Planten slår ud efter Aramil med vinstokke, der er dobbelt så lange som en almindelig elver. De smælder som piske, når de slår tæt forbi hans krop. Aramil undviger flere angreb, mens Ayoa lydløst puster giftmagi mod planten. Aramil forsøger at slå planten med sin hammer, men mislykkes, da planten hurtigt trækker sine vinstokke tilbage. Hammeren bliver så varm, at Aramil brænder sig og må slippe den.
"Istishias nåde!" råber Aramil og manipulerer søens vand til at skabe en illusion af Allania Gelanodel, hans mor, med en spændt bue. Planten retter sin opmærksomhed mod denne vand-illusion, hvilket giver Ayoa mulighed for at gøre en ende på dens lidelser med et sidste giftangreb.
Kampens Efterspil
Efter kampen manipulerer Aramil vandet til at køle sin hammer ned, så han igen kan bære den uden skade. De finder en intakt vinstok, der stadig føles lun efter Ayoras giftangreb. Vinstokken har brændemærker fra sin egen kogende saft.
Da Aramil fortsætter med at manipulere vandet, skaber han illusionen af sin mor, der skyder vandpile ud i tågen. Lyden af smældende vinstokke afslører, at der er flere af plantens artsfæller gemt i tågen. Dette bekymrer dem, og de beslutter at undersøge sagen yderligere.
"Vi må tage denne tilbage til Krigerlunden," siger Ayoa, mens hun forsigtigt pakker vinstokken sammen. "Måske kan Aiella eller en af de andre hjælpe os med at finde ud af, hvad det er."
De vender tilbage til Krigerlunden, hvor Aiella straks sender en af sine løjtnanter op til Druidehelligdommen for at hente Iris Uglefjer. "I burde søge råd hos den lokale herbalist, Viora Blomstermuse," rådgiver hun. "Hun vil måske kunne hjælpe jer med at identificere denne plante."
Tågens Mysterier og Kampen mod Vinstokkene
På vej til Vioras herbalist værksted diskuterer Ayora og Aramil deres opdagelser og spekulerer over de mystiske symboler og den besynderlige tåge. Deres samtale bliver ofte afbrudt af Ayoas sarkastiske bemærkninger om Aramils adelsbaggrund og hans pompøse væremåde. Aramil, på sin side, forsøger at ignorere hendes stikpiller og fastholde en værdig facade.
Da de ankommer til Vioras værksted, bliver de mødt af en travl scene. Viora Blomstermuse, en kvinde med et venligt smil og et skarpt blik, byder dem velkommen.
"Åh, Aramil Gelanodel, hvilken ære at have Dem her," siger hun og bukker dybt. mens hun giver Ayoa et lille nik.
Ayoa ruller øjnene, men formår at tvinge et smil frem. "Vi har brug for din hjælp, Viora. Vi fandt denne plante tæt på Istishias Øje."
Viora undersøger vinstokken grundigt og nikker. "Dette er meget interessant. Det ser ud til, at planten indeholder en form for magisk energi. Jeg vil beholde en del af den for at skabe nogle potions. Måske kan de være nyttige."
Mens Viora arbejder på planten, begynder Ayora og Aramil at fortælle om deres oplevelser ved søen. Viora lytter opmærksomt og tilføjer lejlighedsvis sine egne kommentarer og teorier fx om brændenælder.
Søgen efter Viden i Biblioteket
De to aspiranter at besøge Eldorias bibliotek for at søge yderligere oplysninger om den mystiske plante, imens de venter på Viora arbejder. Biblioteket er et roligt sted fyldt med gamle bøger og ruller, og duften af pergament og blæk fylder luften.
De møder overbibliotekaren, en ældre elver ved navn Thalindra Beøgeløv, der taler meget langsomt og tydeligt er mere interesseret i sine bøger end i deres problemer.
"Kan vi få hjælp til at finde oplysninger om en mystisk plante, vi fandt ved Istishias Øje?" spørger Aramil høfligt.
Thalindra nikker langsomt og leder dem mod sektioner med gamle tekster om skovens historie, flora og fauna. Efter ca. en times læsning og søgning finder de kun sparsomme oplysninger, der antyder, at planten er et yderst sjældent og unaturligt fænomen.
"Det ser ud til, at vi ikke kan finde meget her," siger Ayora og sukker.
Da de forlader biblioteket, ser de Viora vinke dem over. "Jeg har skabt disse to potions fra planten," siger hun. "Jeg er ikke helt sikker på deres fulde effekt, men de har kraftige egenskaber. Jeg foreslår, at I får dem undersøgt af en magiker for at få dem identificeret."
Råd fra Iris Uglefjer
På vej tilbage til Krigerlunden støder de på Iris Uglefjer, der er på vej for at møde dem. Hun ser bekymret ud, men også rolig og fattet.
"Jeg har hørt om jeres opdagelser," siger Iris og lægger en hånd på Aramils skulder. "Lad mig se jeres sår." Hun helbreder Aramils brandsår med en beroligende magi og nikker til Ayora.
"Den plante, I har fundet, er bestemt ikke lokal. Det kan være, at der er en ubalance i naturen, som vi skal genoprette. Lad mig også tage et kig på disse potions."
Iris tager de to potions, inspicerer dem grundigt og mumler nogle besværgelser. "Disse er Fire Resistance Potions," erklærer hun. "De vil være yderst nyttige, hvis I skulle støde på flere farer af denne art."
Jeg regner med i vil undersøge sagen nærmere erklærer Iris til Aramil og Ayora, der føler en blanding af bekymring og stolthed over at have fået en så vigtig opgave. De fornemmer også, at de ældre elvere måske nyder at se dem tage denne udfordring op sammen, trods deres forskellige baggrunde.
"Vi gør vores bedste," siger Ayora og kigger på Aramil, der nikker beslutsomt. "Lad os finde ud af, hvad der sker ved Istishias Øje."
De to aspiranter begiver sig nu mod næste mål: at søge råd hos Aramils bedstefar, Eldar Gelanodel, i Istishias tempel.




Besøg i Istishia templet
Med de nyligt identificerede Fire Resistance Potions i hånden, beslutter Ayora og Aramil at opsøge Aramils bedstefar, Eldar Gelanodel, i Istishias tempel. Ayoa er ikke vant til at komme i så fine omgivelser og føler sig en smule malplaceret blandt templets overdådige dekorationer og de mange tjenere, der byder dem velkommen.
Eldar Gelanodel, en stolt og imponerende elver, ser ikke ud til at være begejstret for sit barnebarns selskab af en skovelver. Hans blik hviler kritisk på Ayora, og hans holdning udstråler en vis afstand.
"Hvad bringer jer hertil?" spørger Eldar med en kølig stemme.
Aramil træder frem og forklarer situationen, mens han prøver at opretholde en respektfuld tone. "Vi har opdaget en mystisk plante ved Istishias Øje. Den ser ud til at være magisk og meget farlig. Vi har brug for jeres vejledning."
Eldar løfter et øjenbryn og ser ud til at overveje situationen. "En plante, siger du? Dette burde en cleric af Istishia kunne håndtere. Hvorfor søger du råd her?"
Aramil kæmper med følelsen af skam og frustration. "Jeg ville bare være sikker på, at vi håndterer det korrekt. Planten har allerede forårsaget skade."
Eldar sukker og ryster på hovedet. "Du har meget at lære, Aramil. Dette er din opgave at løse. Jeg forventer, at du har løst problemet ved daggry."
Besøg i Rillifanes Tempel
Skuffet og en smule flov, forlader Aramil og Ayora templet. Aramil kan mærke vægten af sin families forventninger på sine skuldre, men han føler også en ny determination. Han er nødt til at vise, at han er værdig til sin rolle, og insiterer derfor på at sejle ud til midten af Istishias Øje.
Ayoa er absolut ikke tryg ved at skulle derud, ikke pga. de farer der måtte lurer i tågen, men pga. vandet og sejlads ikke lige er noget for hende. Derfor insisterer hun på at besøge Rillifanes tempel, inden de kan begive sig ud til søs.
De to aspiranter drager tilbage til Eldoria og besøger Rillifanes tempel. Liora Blomstermuse, templets helbreder og bestyrerinde, byder dem velkommen med et varmt smil.
"Jeg hører, I har haft nogle interessante opdagelser," siger Liora. "Lad mig se, hvad I har fundet."
Ayoa og Aramil fortæller Liora om deres oplevelser ved Istishias Øje. Liora lytter opmærksomt. "Der har været en længere periode med ubalance i skoven," siger Liora eftertænksomt. "Det ser ud til, at I måske har fundet en del af årsagen. Sådan en plante er ikke lokal og kunne meget vel være en trussel mod vores økosystem."
Liora roser Ayoa for hendes perspektiver på naturen og mulige løsninger. "Du er en meget lovende ung druide, Ayoa," siger hun med en overbevisende tone. "Jeg er sikker på, at du og Aramil kan løse dette problem."
Med fornyet selvtillid og velsignelse fra Rillifanes tempel, beslutter de to at tage ud til Istishias Øje for at konfrontere problemet direkte.


Udforskning af Istishias Øje
De drager tilbage til Mmashe territoriet og finder en lille havn ved Istishias Øje. De lokale fiskere og sømænd tilbyder deres hjælp som besætning, men Aramil afslår høfligt. "Dette er vores opgave. Vi skal selv løse det."
Selvom det er lidt pinligt at have hjælp fra en skovelver, er Aramil fast besluttet på at løse problemet. De bestiger en lille båd sammen, og Aramil manipulerer vandet til at skabe strømninger, der transporterer skibet til midten af Istishias Øje.
Da de når midten af søen, bemærker Ayora bobler i vandet. Hun gør forsigtigt Aramil opmærksom på boblerne, som hun ikke kan udelukke måske er et levende væsen. Aramil manipulerer vandet til at skabe en elverskikkelse, der bevæger sig hen over boblerne. Pludselig springer en enorm salamander op af vandet, langt større end en normal salamander, og går direkte efter illusionen.
Salamanderen svømmer derefter væk og dvaler et nyt sted, som de to nu er opmærksomme på. Ayoa tager initiativ til at tale til salamanderen, men den reagerer ved at charge mod dem under vandet. Ayoa kaster en forhekset sten efter salamanderen, hvilket gør den endnu mere aggressiv.
Salamanderen springer ombord på båden og udløser en flammeånde, som gør skade på dem begge og antænder båden. Aramil hakker den med sin hammer, men bemærker straks dens ekstreme varme og tager mere skade af at slå den. Salamanderen hvæser af dem, lige som Ayoa udløser et giftangreb, der overmander den lynhurtigt og til stor overraskelse for de to aspiranter.
Kampens Efterspil
Efter kampen bringer de salamanderen tilbage til Iris Uglefjer, der bemærker nogle glødende krystallignende skæl på dens krop. Hun foreslår, at juveløren Glimmerguld kan undersøge dem nærmere.
Da Salamanderen er afleveret hos Glimmerguld går dagen på hæld, og de to må gå til deres gemakker for at få et godt hvil inden deres ceremonielle duel ved solnedgang dagen efter.